Miljø, socialt ansvar og professionel forretningsdrift

ESG-indsatser

 

Miljø, socialt ansvar og professionel forretningsdrift

Som en ansvarsbevidst og ansvarlig moderne landbrugsvirksomhed er en af vores grundlæggende værdier, at vi skal drive vores virksomhed i balance med det samfund og den verden, vi agerer i – lokalt såvel som globalt.

Vi har derfor igangsat en række ESG-tiltag (Environment – Social – Governance) som omsætter vores grundlæggende værdier til konkrete handlinger i hverdagen.

Vores miljømæssige ansvar

Mariesminde Landbrug A/S drives på en måde, der understøtter vores miljømæssige ansvar – såvel lokalt som globalt.

Vi er blandt Danmarks førende inden for GPS-styret planteavl / præcisionslandbrug m.h.p. nedbringelse af pesticid- og energiforbrug samt ressourceoptimering.

Indehaver Kristian Boel Kjær Østergaard blev i 2021 kåret til ‘Fremtidens landmand indenfor teknologisk drift’.

Vi har foretaget en række investeringer i forbedringer / aktiviteter, der tager hensyn til fx:

Z

Miljø, herunder drivhusgasudledning fra maskiner, bygninger og dyr

Z

Energiforbrug

Z

Biodiversitet

Z

Grundvand

Z

Optimal udnyttelse af ressourcer, herunder foderforbrug og høj selvforsyningsgrad

Z

Vildtpleje

Z

Vedvarende energiløsninger

Vores sociale ansvar

Som en betydningsfuld institution i lokalområdet og branchen generelt arbejder vi fokuseret for at leve op til vores sociale ansvar.

Derfor arbejder vi aktivt med følgende fokusområder:

Sikring af godt arbejdsmiljø, høj trivsel og ordnede arbejdsforhold

    • Udfyldelse og opfølgning på årlig APV-undersøgelse
    • Anvendelse af teknologi med henblik på sikkerhed og minimering af fysisk slid
    • Deltagelse i erfa-grupper i regi af Frandsbjerg Gruppen
    • Professionalisering af virksomhedens ledelse og organisation, herunder kommende oprettelse af HR-funktion

Inkluderende og rummelig tilgang til rekruttering og ansættelsesforhold

    • Samarbejde med kommune og jobcenter om rekruttering.
    • Vi er modtager af CSRpeople-mærket fra CSR Skive i 2025
    • Målsætning om altid at have en person med sociale udfordringer ansat, så vedkommende får mulighed for at bryde den sociale arv.

Åbenhed og dialog med naboer og lokalsamfund med fokus på bl.a. at:

    • Nedbringe nabo-gener og tage diverse hensyn til dem i hverdagen
    • Kommunikere åbent på både egen og lokalsamfundets Facebook-sider
    • Byde både naboer og lokalsamfund indenfor i det omfang der er behov, tid og lyst
    • Støtte op om lokalsamfundet på flere områder, herunder sponsorater af aktiviteter og faciliteter
    • Deltage aktivt i projekt ‘Skolegård’ på Landbrug & Fødevarers hjemmeside samt i Åbent Landbrug

Vores økonomiske ansvar

For at sikre en fortsat sund, bæredygtig og robust økonomi, som kan understøtte vores ambitiøse vækstrejse, er der indledt et partnerskab med Frandsbjerg Invest, som er indtrådt i ejerkredsen. Dermed er vi blevet en del af Frandsen Gruppen, der i dag består af ca. 25 landbrugsvirksomheder.

Derudover har vi strategiske samarbejder med bl.a. Eskerod & Skovbøll og Elite Opti. Vores egen indsats kombineret med udbyttet af disse samarbejder har bl.a. været, at vi:

 

  • Har udarbejdet en strategi for vores virksomhed på grundlag af en gennemgribende analyse
  • Har fastlagte målsætninger for vores økonomiske udvikling
  • Har sparringspartnere vi kan trække på i f.t. risikostyring, disponering af råvarer, fremtidige investeringer, der kan skabe øget vækst, samt den fremtidige strategiske udvikling af virksomheden
  • Har igangsat en strategisk udvikling/professionalisering af organisationen, der bl.a. omfatter etablering af professionel bestyrelse, styrkelse af lederkompetencer og etablering af HR-funktion, så organisationen kan matche og understøtte virksomhedens vækst, herunder vores ESG-tiltag.

FN’s verdensmål

Vores ESG-indsatser understøtter følgende verdensmål: