Tradition, innovation & teknologi

Mariesminde Landbrug A/S

Mariesminde Landbrug A/S er en moderne og visionær landbrugsvirksomhed, hvor synergien mellem tradition, innovation og teknologi skaber et stærkt fundament for virksomhedens vækstrejse.

Vi har dybe rødder i Salling, hvor vores familie har drevet landbrug gennem 9 generationer. Familiegården, som er opkaldt efter vores tipoldemor, havde 250 års jubilæum i 2012 og lægger i dag navn til hele virksomheden.

Kristian Boel Kjær Østergaard har stået i spidsen for Mariesminde Landbrug siden 2013, hvor han overtog gården fra sine forældre. I slutningen af 2023 indgik han et partnerskab med sin bror, Laust Boel Østergaard, samt landbrugsinvestor Søren Rasmussen, Frandsbjerg Group, og det er dette stærke trekløver, der i dag driver Mariesminde Landbrug A/S.

Virksomheden dækker i dag over en række ejendomme og ca. 3400 ha jord fordelt på halvøen Salling i Vestjylland. Her drives dels full-line griseproduktion fra fødsel til slagtning og dels planteavl, primært til foderproduktion til griseafdelingen, samt avl af specialafgrøder til afsætning.

Baseret på partnerskaber

Hvor landbruget traditionelt set har været bundet op på én ejerleder (ofte i samarbejde med hans familie og en række medarbejdere), ser vi i højere grad et moderne landbrug som er baseret på partnerskaber.

Det gælder både i vores ejerskab, hvor Mariesminde Landbrug A/S drives i et partnerskab mellem Kristian Boel Kjær Østergaard, som er specialist i planteavl, Laust Boel Østergaard, som er specialist i griseproduktion, og investor Søren Rasmussen, der er direktør for Frandsbjerg Group, som pt. består af mere end 25 landbrugsvirksomheder samt en række transport- og energivirksomheder.

Med dette partnerskab har vi skabt en stærk treenighed af kompetencer, som udgør et stærkt fundament for Mariesminde Landbrug A/S’ fremtidige udvikling og vækst.

Partnerskabstanken gør sig også gældende i vores daglige drift, hvor en række samarbejder med fagspecialister inden for fx branchespecifik forretningsudvikling, svinerådgivning, planteavlsrådgivning, vildtplejerådgivning, rekruttering mv. understøtter vores udvikling mod en professionel virksomhed i stor skala.

 

En del af noget større

Mariesminde Landbrug A/S drives med stor ansvarsbevidsthed overfor de større sammenhænge, vi er en del af og interagerer med.

Derfor tager alt, vi gør, udgangspunkt i vores stærke kerneværdier.

VISION

Fremtidens landbrug

På Mariesminde Landbrug A/S har vi en vision om, at vi vil være med til at udvikle fremtidens landbrug, hvor godt landmandskab, professionel forretningsdrift og en målrettet bæredygtighedsindsats går op i en højere enhed.

Dermed sikrer vi ikke blot en velfungerende og vækstende landbrugsvirksomhed – men kan også bidrage til at udvikle fremtidens danske landbrug.

Grundstenene i vores vision er synergien mellem:

Tradition

Faglighed, respekt og værdier

Innovation

Fokus på anvendelse af de nyeste metoder og værktøjer

Teknologi

Teknologi som genvej til optimering

LÆS MERE OM VORES VISION

LÆS MERE OM VORES VISION